Søgen efter det bedste

Den svenskfødte Malin Elmlid, som startede i modeindustrien, fulgte dogmet om lave kulhydrater. Ingen pasta, ingen kartofler, intet brød. Men Malin elsker brød, så hun besluttede kun at spise godt brød. Og der begyndte dilemmaet. Ikke tilfreds med det brød hun kunne købe i Berlin, hvor hun boede dengang, begyndte Malin at bage sit eget brød, et hvidt surdejsbrød, lavet på kun mel, vand og salt.

Med kun tre ingredienser var det vigtigt for Malin at vælge de bedste råmaterialer, hun kunne finde, og at følge den flere tusind år gamle tradition for surdejsbagning. Det tog selvfølgelig tid og engagement, men for Malin var det det hele værd. Når hun havde perfektioneret sit håndværk og var tilfreds med resultatet, begyndte hun at give brød væk, som hun ikke selv kunne spise. Og da folk ønskede at give noget tilbage, fik Malin alt fra koncertbilletter og guitarlektioner til en repareret cykel samt indsigt i folks hjem og deres historier – The Bread Exchange var født.

Efter næsten 20 år i det pulserende Berlin og spændende rejser rundt om i verden, både med sit arbejde og med brødet, begyndte Malin Elmlid at kigge efter et sted nordpå, i hendes hjemland Sverige. Hun var så heldig at finde et hus i en lille, idyllisk landsby på Sveriges østkyst, ikke langt fra hvor hun voksede op. Det var klart fra starten, at huset havde brug for en komplet renovering. For Malin, som er interesseret i historie, var der aldrig tvivl om, at hun ville grave ned i husets og dets beboeres fortid, for at forstå alle detaljerne i dets historie, og for at kunne vælge de rette materialer og farver.

At få køkkenet på plads var den største udfordring i hele renoveringsprojektet. Men Malin fortryder ikke indsatsen, fordi køkkenet ”er det vigtigste rum, det er hjertet i huset, og det er her vi opholder os det meste af tiden, sammen som familie”.

Malin ønskede et køkken, der var en organisk del af huset, og som føltes, som om det altid havde været der. For at opnå denne følelse valgte hun skræddersyede møbler i stil med det første køkken i huset, malet med linoliemaling, anvendt på den tid. Til køkkenbordet valgte hun kalksten, som er typisk for regionen, og køkkenøen er lavet af brede fyrreplanker fra de omkringliggende skove, med potentiale for at ældes med ynde i årenes løb. Malins tilgang til renoveringen kan sammenlignes med hendes surdejsbagning – intet kompromis med ingredienserne og intet kompromis med tiden.

Vasken er placeret på den måde, at udsigten går ud over havet, når man vasker op, og når man står ved køkkenøen, kan man se på ilden i kakkelovnen – vand møder vand og ild møder ild. Hver lille detalje er blevet gennemtænkt, og det er ikke nogen overraskelse. Malin betragter sig selv som kurator for huset, en der tager sig af det, og bevarer det til den næste generation.