
Gaggenau og Richard Bornefors
Richard Bornefors voksede op med Gaggenau i barndomshjemmet og anvender nu selv mærket i sit hjem i Limhamn, Malmø, så han havde allerede et indgående kendskab til produkterne, da samarbejdet med Gaggenau indledtes i 2015. Richard har udarbejdet en række opskrifter med fokus på kombidampovnen, som er hans yndlingsprodukt, samt vakuumskuffen, induktionskogetoppen og ovnen.


Om kokken og sommelieren Richard Bornefors
Efter mange års erfaring med egne restauranter, herunder "Torso Twisted" og "Nosh Nibble & Cush" i Malmø, har Richard besluttet, at han vil være sammen med sine gæster og deltage i hele processen omkring madlavning, servering og indtagelse. I 2007 startede Richard "Bornefors Vin & Mat/Catering", hvor han tilbyder alt fra middage i private hjem, hvor vært og gæster kan deltage i madlavningen, til store events for virksomheder. Takket være sin baggrund som sommelier og kok kan Richard på bedste vis kombinere madretter med tilhørende drikkevarer.
