Modtagerne af Respekteret af Gaggenau 2021

Vi satte os allerede i 2019 for at lede efter og fejre håndværkere, producenter og fabrikanter, som i det stille bestræbte sig på at skabe det ypperste inden for deres felter. Vores mål var at søge efter disse ubeskrevne blade, så de kan fortælle deres historier, fremhæve deres præstationer og præsentere dem for vores globale netværk af kræsne ejere. Der kom i alt over 60 nominationer til vores liste. Først blev listen skåret ned til 15, og nu er vi stolte over at afsløre de tre endelige modtagere af Respekteret af Gaggenau 2021.

"Alle kandidater på den lange liste fortjener vores respekt – og det har de."

"Søgningen efter Respekteret af Gaggenau 2021 har været en overvældende positiv oplevelse. Vi har taget os tid til at observere og forstå, hvor langt disse begavede håndværkere strækker sig for at skabe de mest exceptionelle produkter. Respekteret af Gaggenau betyder ikke, at vi ser os selv som en uddelende instans, som står over disse begavede individer og virksomheder. Det betyder, at vi er stolte og beærede over, at de vil tage plads ved siden af vores produkter og opmuntre vores ejere til at opsøge dem, læse deres beretninger og købe deres produkter. " Peter Götz, administrerende direktør, Gaggenau.

Det globale kuratorudvalg

De lokale kuratorer

De udvalgte på listen

Det globale kuratorudvalg

Juryen, som blev anført af Gaggenaus administrerende direktør, Peter Götz, med hjælp fra Gaggenaus designchef Sven Baacke; Master of Wine, Sarah Abbott og madanmelderen Tom Parker Bowles, vurderede grundigt de nominerede og testede dem i forhold til Gaggenaus varemærke for at sikre, at de var progressive, kultiverede, samvittighedsfulde og ekstraordinære. Derfra skar de listen ned til bare 15 kandidater, fem fra hver af de tre specialkategorier.

Peter Götz

Administrerende direktør, Gaggenau

Peter Götz, der er administrerende direktør for Gaggenau, har stor erfaring med at arbejde og bo i fremmede kulturer. Gennem sin tid som leder af multinationale virksomheder har han påskønnet det ekstraordinære og inspirerende i produktion, madkunst og vindyrkning i større og mindre målestok.

"Som varemærke fremstiller vi køkkenudstyr, der er synonymt med eksklusiv kulinarisk kultur og en sofistikeret livsstil. Produktets æstetik er også virkelig vigtig. Så de tre kategorier – kulinarisk, vin og design – er en trio i hjertet af Gaggenaus væsen. "

Sarah Abbott MW

Grundlægger, Swirl Wine Group

Sarah Abbott er Master of Wine (en af blot 409) med en international profil. Hun er global vindommer, foredragsholder og forfatter samt grundlægger af den strategiske vinkonsulentvirksomhed Swirl Wine Group. Sarah deler formandsposten i International Wine Challenge, som er verdens største vinkonkurrence, og er dommer i Gaggenau International Sommelier Awards.

"Respekteret af Gaggenau ser dybere end blot et bestemt felt eller produkt. Det hædrer den passionerede, men ydmyge impuls bag dygtigt engagement. At læse nomineringerne var som at gå på opdagelse i en mærkelig, men vidunderligt global konceptbutik – jeg ville spise, skabe, drikke, skære eller besøge det hele. "

Sven Baacke

Designchef, Global Brand Gaggenau

Sven Baacke er uddannet på Stuttgart State Academy of Art and Design. Han sluttede sig til Gaggenaus designteam i 2003 og blev siden designchef for et visionært team. Som den førende kreative drivkraft hos Gaggenau fokuserer han på at inkorporere enkelthed og minimalisme i sit arbejde med henblik på at udvikle unikke kvalitetsdesign med karakter.

"Udvælgelsen var virkelig interessant, fordi der var så meget forskelligt. Det var ikke store virksomheder, og hver og en havde et formål med det, de gør. Vi kunne virkelig fornemme, at de, uanset om de var designere, vinproducenter eller landmænd, havde det tilfælles, at alt, de gjorde, kom fra hjertet. "

Tom Parker Bowles

Madredaktør og -anmelder

Tom Parker Bowles er en international anerkendt journalist og madanmelder. Han er forfatter af flere kogebøger, vinder af Guild of Food Writers Award, restaurantanmelder for The Mail on Sunday, madredaktør hos Esquire, bidragende redaktør hos Conde Nast Traveller og avisskribent om mad for Country Life.

"Det blev en intellektuel øvelse, en fejring af filosofi, holdbarhed og æstetik. I min kategori Kulinarisk var smagen for en gangs skyld bare en mindre del af helheden. "

Hinterwälder-kos hoved

Kuratorerne

Vi har sammensat et hold globale kuratorer, der hver især er eksperter på områderne madkunst, vindyrkning og design. Der er tale om partnere, som vi har stor respekt for, fra kokke og sommelierer til forfattere og designere. De vil gøre brug af deres brancheekspertise i samarbejdet med os og udfærdige en liste over enestående håndværkere på disse områder, hvoraf tre udvælges som modtagere af den nye Respekteteret af Gaggenau-hyldest.

Kuratorer inden for madkunst

Kuratorer inden for vindyrkning

Kuratorer inden for design